Karriere hos BG

Bliv salgselev hos BG Service Center   

Vil du være en del af Skandinaviens førende salgs- og servicecentre inden for dieselteknologi? Hos BG Service Center i Viby J søger vi en frisk og selvstændig salgselev til vores dynamiske salgsafdeling, hvor vi kan tilbyde en alsidig hverdag med fokus på B2B-salg og administrative opgaver.

En elevplads, du kan vokse i

BG Service Center har eksisteret i mere end 60 år, og som vores nye salgselev vil du blive en del af et stærkt team, hvor vi sætter pris på et sundt arbejdsmiljø, og hvor man som medarbejder har stor indflydelse på hverdagen.

Med støtte og sparring fra dygtige kollegaer får du mulighed for at tilegne dig værdifuld erfaring inden for både salg, import, eksport, kalkulation, markedsføring m.v.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med knap 20 ansatte, hvor der er stort fokus på trivsel blandt medarbejderne. Vi afholder forskellige sociale arrangementer i løbet af året og har generelt et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ekspedition af indkomne ordrer
  • Arbejde med webshop, sociale medier og annoncer
  • Backoffice-funktion for vores kørende sælgere
  • Kundebesøg og kontraktforhandlinger
  • Diverse administrative opgaver

Kickstart din karriere hos os 

Vi er en mindre koncern, som via vores afdelinger BG Diesel, BG Fleet og BG Parts primært sælger produkter til grossister, værksteder, produktionsvirksomheder og vognmænd i både Danmark og lande i og uden for Europa. Salgsafdelingen har derfor en stor kontaktflade og mange spændende opgaver, og du vil hurtigt få dine egne selvstændige ansvarsområder. Jobbet kræver derfor et naturligt drive og lysten til at lære om vores produkter – og ikke mindst evnen til at give vores kunder en god oplevelse.

Vi leder efter en som:

  • Er udadvendt og har stort gåpåmod
  • Har en naturlig nysgerrighed og evne til at sætte sig ind i tekniske produkter
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • Er velformuleret i både tale og skrift på minimum engelsk og dansk

Søg jobbet

Kunne du tænke dig at være en del af en spændende virksomhed med mange muligheder, så send ansøgning og CV på mail til info@bgsc.dk (skriv ”Salgselev” i emnefeltet) eller til A/S BG Service Center - Jens Juuls Vej 28, 8260 Viby J, Att.: Jesper Friis/Lasse Andersen.

Løn i henhold til gældende overenskomst 

Tiltrædelse efter aftale. Vi forestiller os, at du starter hurtigst mulligt, men vi venter gerne på den rette.

Sted

A/S BG Service Center
Jens Juuls Vej 28
8260 Viby

Praktisk


Tiltrædelse: Efter aftale